Kirken er der til alle livets begivenheder fra barnedåb, konfirmation til bisættelse.
Kirken er der også når det er svært. Kirkens præst er altid til rådighed med sjælesorg når det gør ondt. Præsten har tavshedspligt om alle henvendelser og indeholdet af samtaler.
ALKOHOLPROBLEMER? – FÅ HJÆLP HOS ALKOLINJEN
Er du bekymret for dit eget alkoholforbrug – eller for en, du holder af?
Hos Alkolinjen kan du få gratis, anonym og professionel rådgivning om alkohol. Du kan ringe, skrive eller chatte med erfarne rådgivere, som lytter, vejleder og hjælper dig videre, uanset om du selv drikker eller er pårørende. Rådgiverne giver dig mulighed for at være anonym, hvis du ønsker det, og hele samtalen foregår i et fortroligt rum, hvor informationer forbliver mellem rådgiver og dig. Dette gælder både for telefon- og chatrådgivningen.
Telefonrådgivning: Ring på +45 80 200 500 og tal med en rådgiver helt anonymt. Alkolinjen sidder klar med dygtige rådgivere fra mandag – fredag mellem kl. 09.00 – 17.00. Samtalen tager udgangspunkt i dine bekymringer og behov – intet er for stort eller småt at tale om. Rådgiverne har mange års erfaring og møder mennesket, der hvor mennesket er. Alle er velkomne til at ringe – også personer, som ikke bor i Danmark.
Online chatrådgivning og brevkasse: Foretrækker du at skrive, kan du få hjælp via mail eller chat på: www.alkolinjen.dk
Her kan du i dit eget tempo stille spørgsmål og få støtte.
Inde på hjemmesiden kan du også skrive til vores brevkasse, hvis det passer dig bedre.
På hjemmesiden finder du også viden om alkohol, test af forbrug, redskaber til at få et sundere forhold til alkohol AlkoLog Appen og gode råd til pårørende. Alkolinjen hjælper desuden med at skabe kontakt til lokale behandlingstilbud i hele landet, hvis du ønsker mere støtte, der hvor du befinder dig. Se også Alkolinjens behandlingskort, hvis du ønsker et større overblik over dine muligheder i Danmark eller online.
Uanset om du står midt i et problem eller blot er i tvivl, er du altid velkommen til at henvende dig. Det er altid bedre at ringe, hvis man blot er det mindste i tvivl eller ønsker afklaring.
Der er altid en vej videre – og du behøver ikke gå den alene. Det kan godt være, at man føler, at man er alene med problemerne, men man er aldrig alene.
Ring allerede i dag for en nærværende samtale eller skriv til os. Vi ser frem til at høre fra dig.