Den danske kirke i Bruxelles

Rue Washington 27-29

B-1050 Ixelles, Belgien
Tel. +32 (0)2 673 31 18 / +32 (0)2 660 93 34 

 

 

 

 

HOME

KONTAKT

VOR FRUE KIRKE

 

KALENDER

JULEMARKED

GUDSTJENESTER

E-MAIL SERVICE

UNGDOMSKLUB

UNG I BRUXELLES

AU PAIR

BILLEDER

 

DÅB

KONFIRMATION

VIELSE

 

GENERALFORSAMLING

VEDTÆGTER

ØKONOMI

KIRKESKAT

KIRKEBLADET

 

OPSLAGSTAVLEN

LINKS

 

 

Siden opdateret 
03-05-2011

Kontakt webmaster

 

 


 
Vedtægt for Den Danske Kirke i Bruxelles

§ 1.Den danske kirke i Bruxelles har til formål at afholde gudstjenester og udføre kirkeligt og kulturelt hørende arbejde på den danske evangelisk-lutherske folkekirkes grundlag. Den Danske Kirke i Bruxelles virker for danske i Bruxelles og omegn, herunder danske med tilknytning til SHAPE samt andre associerede menigheder. Den Danske Kirke i Bruxelles er en datterorganisation af Danske Kirke i Udlandet.

§ 2.Som hørende til menigheden betragtes enhver, som er dansk statsborger eller af dansk oprindelse, der er boende i området, og som er døbt med den kristne dåb og vedkender sig den danske folkekirke.

§ 3.Kirken styres og repræsenteres over for Dansk Kirke i Udlandet af et råd, bestående af mindst fire højst otte medlemmer foruden præsten, der er selvskrevet medlem af rådet. Et af medlemmerne repræsenterer menigheden i Mons. Andre associerede menigheder har indstillingsret til en plads i rådet. Medlemmerne samt to suppleanter vælges for to år på generalforsamlingen, således at halvdelen afgår hvert år. Rådet konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer og fastsætter sin egen forretningsorden. Den daglige ledelse forestås af præsten, som ikke kan være formand. Rådet tegnes af formanden og to rådsmedlemmer i forening. Dog kan betalinger vedrørende kirkens drift tegnes af to rådsmedlemmer i forening. Valgbar til rådet er enhver, som opfylder betingelserne i §2, og som rettidigt har betalt mindstebidraget for opnåelse af stemmeret på generalforsamlingen. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver godkendelse af Dansk Kirke i Udlandet.

§ 4.Af kirkens indtægter afholdes de i forbindelse med kirkens virke forbundne udgifter. Herudover bidrager menigheden i videst muligt omfang til dækning af de udgifter, som Dansk Kirke i Udlandet har til udsendte præster og medarbejdere og andre udgifter i forbindelse med det kirkelige arbejde i Bruxelles og omegn.

§ 5.Generalforsamlingen er menighedens øverste myndighed. Stemmeret på generalforsamlingen har enhver, som har tilknytning til Danmark, som rettidigt har betalt mindstebidraget for opnåelse af stemmeret, og som er bosiddende i området for kirkens virke. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts måned. Indkaldelse sker skriftligt med mindst 14 dages varsel til alle stemmeberettigede samt ved bekendtgørelse fra prædikestolen. Dagsorden skal som minimum indeholde følgende:

1) Valg af dirigent

2) Årsberetning

3) Forelæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab samt forelæggelse af budget for det kommende regnskabsår.

4) Fastsættelse af minimumsbidrag for opnåelse af stemmeret og fristen for rettidig betaling af bidrag for opnåelse af stemmeret på følgende generalforsamling.

5) Valg af medlemmer og suppleanter til rådet. Menigheden i Mons opstiller kandidat til posten som rådsmedlem for denne menighed.

6) Valg af revisor

7) Eventuelt, herunder behandling af indkomne forslag.

Beslutninger på generalforsamlingen tages ved simpelt flertal, jfr. dog § 8. Der kan stemmes ved fuldmagt givet til en anden stemmeberettiget person. Såfremt ét medlem begærer det, foretages skriftlig afstemning. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal foreligge skriftligt senest 8 dage før generalforsamlingen. Regnskabsåret er kalenderåret.

Det reviderede årsregnskab tilstilles Dansk Kirke i Udlandet. Rådet fører protokol over alle beslutninger taget på generalforsamlingen og rådet.

§ 6.Ekstraordinær generalforsamling afholdes på begæring af rådet eller mindst 10 stemmeberettigede i forening. For ekstraordinær generalforsamling gælder samme varsels- og indkaldelsesregler som for ordinær generalforsamling.

§ 7.Ved præstevalg har rådet indstillingsret. Udnævnelsen foretages af Dansk Kirke i Udlandet. Det samme gælder for andre eventuelle udsendte medarbejdere. Disse er til enhver tid undergivet regulativet for de uden for Danmark under Dansk Kirke i Udlandet ansatte.

§ 8.For ændring af vedtægterne samt for kirkens opløsning kræves en vedtagelse på generalforsamlingen med tre fjerdedeles af de afgivne stemmer. Dette kvalificerede flertal må repræsentere mindst halvdelen af alle stemmeberettigede medlemmer. Er det fornødne antal medlemmer ikke tilstede, skal der indkaldes en ny generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med tre fjerdedeles majoritet uanset antal af fremmødte. Vedtægtsændringerne skal godkendes af Dansk Kirke i Udlandet. I tilfælde af kirkens opløsning tilfalder kirkens aktiver Dansk Kirke i Udlandet. Bidragyderne har ingen andel i kirkens formue.

Foranstående vedtægter er vedtaget på den konstituerende generalforsamling, afholdt i Bruxelles den 1. juli 1976.

Tilføjelser angående menigheden i Mons er vedtaget på ekstraordinær generalforsamling afholdt i Bruxelles den 29. september 1992.

Tilføjelserne angående valgbarhed og stemmeret er vedtaget på generalforsamlingen afholdt i Bruxelles den 4. marts 1996.


Læs også...
Kirkens forretningsorden - klik her!

Kirken som ASBL...