Den danske kirke i Bruxelles

Rue Washington 27-19

B-1050 Ixelles, Belgien
Tel. +32 (0)2 673 31 18 / +32 (0)2 660 93 34 

 

HOME

KONTAKT

VOR FRUE KIRKE

 

KALENDER

JULEMARKED

GUDSTJENESTER

E-MAIL SERVICE

UNGDOMSKLUB

UNG I BRUXELLES

AU PAIR

BILLEDER

 

DÅB

KONFIRMATION

VIELSE

 

GENERALFORSAMLING

VEDTÆGTER

ØKONOMI

KIRKESKAT

KIRKEBLADET

 

OPSLAGSTAVLEN

LINKS

 

 

Siden opdateret 
den 03-05-2011

Kontakt webmaster

 

 

DÅB

Dåb foregår normalt i forbindelse med gudstjenesten om søndagen. Ønsker du at blive døbt eller lade dit barn døbe, skal du rette henvendelse til den af kirkens præster, der forestår gudstjenesten.

Medbring barnets fødsels- og navneattest, forældres dåbs- eller navneattester samt vielsesattest, hvis forældrene er gift. Der bliver udstedt en dåbsattest, og dåben bliver indskrevet i kirkebogen.

Ved barnedåb medbringes desuden navn og adresse på mellem tre og fem faddere, og afleveres til præsten. Fadderne skal selv være døbt (men ikke nødvendigvis i Folkekirken) og påtager sig ved barnets dåb en moralsk forpligtelse til, at dåbsbarnet oplæres i den kristne tro i det tilfælde, at der sker barnets forældre noget, før barnet bliver voksent. Faddere har ikke juridisk ret eller pligt til at tage sig af det forældreløse barn eller adoptere det.
Ved voksendåb taler man ikke om Faddere, men om dåbsvidner.

Ved dåben bærer forældrene eller en af fadderne barnet. Det kaldes populært for gudmor eller gudfar, men udtrykket findes ikke i officielle regler eller liturgi til dåb.

Der er i Den Danske Kirke tradition for, i de tilfælde, hvor den ene af forældrene har andet modersmål end dansk, at foretage dåben eller dele heraf på fransk, engelsk eller tysk.

Kirkelige handlinger i Den Danske Kirke i Bruxelles er normalt gratis, såfremt man (barnets forældre) er stemmeberettiget medlem af menigheden.